Velkommen til vores nye website! Nogle steder vil du stadig se vores gamle site - lidt endnu.

Bedst over 60

Vi skal være bedre til at hylde de erfarne på arbejdsmarkedet. Derfor har Djøf taget initiativ til kåringen Bedst over 60, som hædrer 60 personer over 60, der fortjener en hyldest for et flot arbejdsliv. Du kan se alle vinderne her og samtidig læse om, hvordan Djøf mener, vi skaber et bedre arbejdsmarked for dem med mest erfaring.

Bedst over 60

I perioden fra 30. august til 21. oktober 2022 har det været muligt at nominere personer til Bedst over 60. Man kunne nominere personer, som fortjener en hyldest for sit arbejdsliv.

For eksempel fordi personen har gjort en stor forskel for sine kolleger. Fordi personen har skabt en god kultur på arbejdspladsen, foretaget et inspirerende karriereskifte eller fordi personen har leveret en flot indsats over et langt arbejdsliv og fortsætter med det.

Det eneste krav til de nominerede var, at de var over 60 og en del af arbejdsmarkedet. Juryen har udvalgt vinderne med vægt på mangfoldighed, inspirerende historier, gode rollemodeller og geografisk og faglig spredning.

 

Link til privat

Vindere fra Fyn og Jylland

Vindere fra Sjælland

Vindere fra København

Hvad er bedst over 60?

Bedst over 60 er en hyldest til de erfarne på arbejdsmarkedet. Fra 30. august til 21. oktober kan du nominere dine kolleger eller folk du kender over 60, som du synes fortjener en ekstra anerkendelse for deres indsats på arbejdsmarkedet. I december offentliggøres her på siden den endelige kåring af alle dem, der i 2022 er Bedst over 60.

Der er ikke én vinder af Bedst over 60. Bedst over 60 er en samlet hyldest til alle de, der bliver en del af den endelige kåring. Den endelige liste udgøres af 60 personer.

Fakta og løsninger

Danmark halter efter Norge og Sverige

Selvom det i 2022 går virkelig godt med beskæftigelsen i Danmark, er der stadig meget at komme efter, når det handler om de erfarne på arbejdsmarkedet. Især hvis vi sammenligner os med vores naboer i Sverige og Norge.  

I Danmark er beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige 62%. Modsat i Norge og Sverige, hvor den er 68%. For de 65-69-årige er beskæftigelsesfrekvensen i Danmark 21% mod Norges 30%, som er højest i norden. I Danmark er 62%. af de 60-64-årige i beskæftigelse modsat i Norge og Sverige, hvor den er 68%. 

For de 65-69-årige er 21% i beskæftigelse i Danmark mod Norges 30%, som er højest i norden. (Kilde: Eurostat, 2021) 

De erfarne føler sig forskelsbehandlet 

Jo ældre du er, jo mere oplever du forskelsbehandling. Når du er meget erfaren, bliver du oftere forskelsbehandlet. Faktisk viser en analyse fra 2022, at hver sjette Djøf-medlem over 55 år har oplevet negativ forskelsbehandling på grund af alder. (Kilde: Djøf forskelsbehandlingsundersøgelse, 2022) 

Djøf mener: Behov for national handlingsplan 

I Djøf oplever vi medlemmer, som egentlig ønsker at fortsætte, men et arbejdsmarked og system, der ikke er gearet til at fastholde de erfarne. Det er en skam – både menneskeligt og samfundsøkonomisk.  

Djøf anbefaler, at man fra politisk side tager initiativ til en national handlingsplan for at sikre at flere får så langt et arbejdsliv, som de ønsker. Målsætningen med handlingsplanen skal være at indhente beskæftigelsesgraden for Norge og Sverige.  

En handlingsplan bør have fokus på: 

  • Virkningsfulde virksomhedsnære indsatser. Fx større udbredelse af seniorsamtaler, implementering af fleksible tilbagetrækningsaftaler med videre. 
  • Skabelse af viden og nedbrydelse af fordomme. Fx med oprettelse af nationalt videnscenter med inspiration fra det norske Senter for Seniorpolitik 
  • Tiltag der sikrer kompetencer gennem hele livet. Fx med målrettede tiltag, der sikrer kompetenceløft til de erfarne på arbejdsmarkedet.  
  • Tiltag, der sikrer et velfungerende jobmarked og mobilitet for de erfarne. Fx ved at man både i den private og offentlige sektor iværksætter et målrettet arbejde på at sikre øget aldersdiversitet på alle niveauer. I staten bør man indføre mål om større mangfoldighed i resultatkontrakter for ledere med henblik på at fremme nødvendig forandring.